forside hvem er vi? hvor finder du os? åbningstider behandlinger priser

Tandlægerne i Mårslet    -    Hørretvej 16 B    -    8320 Mårslet    -    Tlf. 86297611    -    Email: tand8320@mail.dk

Hvad er paradentose?


Paradentose er en "folkesygdom". Omkring halvdelen af den voksne befolkning lider af paradentose på forskellige stadier. Hos ca. 10 % er paradentosen så alvorlig, at den resulterer i løse eller i værste fald mistede tænder. Sygdommen kan have et langsomt forløb og starter i ca. 40 års alderen.


Hvordan får man paradentose?


Vi har alle bakterier i munden. Bakterierne sætter sig på tænderne. Denne bakteriebelægning kaldes plak. Plak kan ses som et hvidligt lag og kan let skrabes af. Hvis man ikke får fjernet plakken, får man tandkødsbetændelse (gingivitis). Det ses ved; at tandkødet bliver rødt, bløder, hæver og er ømt. Gingivitis behandles ved en tandrensning og en grundig instruktion i  renhold (individuel forebyggende behandling). Hvis plakken ikke bliver fjernet, forkalkes den af spyttet og bliver til tandsten, som kun kan fjernes ved en tandrensning. Både plak og tandsten fremkalder paradentose.

Paradentose


Sundt tandkød og knogle


Fremskreden paradentose


Sygdommens forløb


Paradentosen opstår som en betændelse i tandkødet. Hvis betændelsen ikke stoppes i tide, breder den sig til knoglen hvori tænderne sidder fast.

Knoglen opløses, tænderne bliver løse og så mister man tænderne.

Tandkødet bliver oftest siddende, hvorfor knoglesvind kan være fremskredet uden at man mærker det.

Både plak og tandsten fremkalder paradentose.

Forebyggelse


Ved paradentose er det bakterierne vi kæmper imod. Derfor er det meget vigtig med en god forebyggelse.


Tandkødslommerne (pocherne) bliver kontrolleret hver gang der er undersøgelse eller ved tandrensningen enten af tandlægen eller tandplejeren.


Hos patienter med pocher fra 5mm og op efter er det ofte nødvendigt med en tandrensning og tandrodsrensninger hver 3. til 4. måned da det gør det nemmere at holde rent mellem tænderne.


Mundhygiejne og brug af hjælpemidler som: tandstikkere og flaskerensere, er meget vigtig. Da disse er med til at holde bakterieansamlingen nede.